Rosengaardens vinstue


Bord booking

Når du træder ind ad døren, på Rosengaardens Vinstue, træder du ind i en tidslomme fra en begivenhedsrig og kulturhistorisk fortid fra det gamle København. Rosengårdens Vinstue har huset på adressen Rosengården 11 siden 1940, men historien starter helt tilbage i middelalderen hvor området var kendt som Københavns berygtede prostitutions-og gæstgiverkvarter. I dag leverer Rosengårdens Vinstue en ægte brun værtshusoplevelse. Her kan du lytte til jazzede udgaver af dansk musik, mens du nyder en velskænket fadøl hvor glasset spules og skummet skimmes inden øllet serveres. Her kan du i stedet drømme dig væk til bohemetidens Parisiske fortovscafeer, mens du nyder en af stedets aromatiske absintdrikke, som betjeningen, under kyndig vejledning og historiefortælling, serverer i en elegant glasfontæne på sølvfod. Herefter kan man selv åbne for taphanen og blande absinten med sukker og vand til man får den tågede grønne væske – også kendt som ”Den Grønne Fe”.